Gentofte Kino - 75 år i filmens tjeneste

Strandbergs Forlag

BIOGRAFER ER NOGET VI ALLE KAN LI’

I anledning af, at Gentofte Kino nu har ligget 75 år i samme herlige bygning, har vi fundet det som en god ide at lave et portræt af biografen og de mennesker der har præget den. Den yderst kompetente filmmand Poul Malmkjær lod sig overtale til at lave endnu en bog om det emne, han har beskæftiget sig med i over 50 år - Film. Han giver en fyldig gennemgang med billeder og hændelser, og desuden er der også et interview med den nuværende ejer og mangeårige biografdirektør Erik Hamre.

Men der er mere end det. Udover historien om Gentofte Kino er der en indgående beskrivelse af de 13-14 andre biografer i Gentofte Kommune, som mange husker med glæde fra deres barndom. Danmarks biografhistorie skrives om i denne bog, idet en lang række misforståelser - og et par nyheder  - bliver afdækket undervejs på de 128 sider. Bogen indeholder også en oversigt over, hvor der ellers har ligget biografer i ”Nordre Birk”-området og en oversigt over de mange steder i Gentofte hvor man har produceret film. En bog for alle der elsker at blive begejstrede ved at gå i biografen, især den lokale!  

149,00 kr